En række patienter på psykiatrihospitalet Sikringen i Nykøbing Sjælland vil klage til Folketingets Ombudsmand over hospitalets regler for indkøb, der blandt andet forbyder patienterne at købe sodavand med sukker og sætter grænser for, hvor meget slik de må købe. Det skriver Politiken.
Ifølge Jan Labusz, som er patientrådgiver og bistandsværge for fire patienter, er der udbrudt et mindre oprør blandt patienterne, der selv vil bestemme, hvad de spiser. Det har ifølge bistandsværgen ført til voldelige konfrontationer mellem patienter og personale, der er resulteret i bæltefiksering af en patient.
Patienterne har klaget til Region Sjælland over indkøbsreglerne, men blev afvist med begrundelsen, at patienterne er så syge, at de ikke ved, hvad der er godt for dem.
Jan Labusz håber, at Ombudsmanden vil afgøre, at det er ulovligt at lave et regelsæt om indkøb, der gælder for alle patienter. Sikringen bør i stedet forpligtes til at lave individuelle tilbud til patienterne, der kan hjælpe dem til at spise sundt. Jan Labusz understreger, at ingen af de fire patienter, han klager på vegne af, er overvægtige.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker