Omfartsvejen ligger langt ude i fremtiden

Omfartsvejen rundt om Nykøbing har været ønsket i mere end 30 år, men vi skal have tålmodighed i nogle år endnu.

Folketingsmedlem Lennart Damsbo-Andersen (A) har spurgt transportminister Lars Barfoed (C), hvordan det går med omfartsvejen, og der er ikke meget fart over feltet, mener Lennart Damsbo-Andersen.
 
Til næste år skal der gennemføres, hvad ministeren kalder en konsolidering af projektet. Det vil sige en revurdering af de tekniske, miljømæssige, planlægningsmæssige og økonomiske forudsætninger, med baggrund i det som det gamle Storstrøms Amt lavede for nogle år siden. Så skulle man være klar til at gå i gang. Måske i 2011. men Lennart Damsbo-Andersen skønner, at det sagtens kan være kalenderen viser 2012 eller 2013.

De første par år vil så gå med detailprojektering og ekspropriation. Derefter forventes det, at det tager tre år at bygge selv vejen.
– Så vi skal ind i år 2015 eller senere før vejen står færdig, mener Lennart Damsbo-Andersen.
 
Banegårdskrydset ved Skovalléen og Vesterskovvej er netop blev ombygget til at kunne rumme de store modullastvogne, som fra 1. december har måttet passere krydset på vej mod Gedser.
Foto: Arkivfoto Anders Knudsen

Folketinget har vedtaget en rammeaftale til en omfartsvej rundt om Nykøbing. Men i de næste år skal bilisterne forsat stimle sammen i banegårdskrydset.

Offentliggjort Sidst opdateret