Det såkaldte kødklister er på vej tilbage i skammekrogen. Et flertal i EU-Parlamentets miljøudvalg har stemt for et forslag, der vil annullere EU-godkendelsen af enzymet thrombin - også kendt som kødklister.
- Jeg er ærlig talt meget glad og stolt, for det er jo en ret vigtig sag, som det er lykkedes for os at få et gennembrud i, siger Dan Jørgensen (S), der er parlamentets ordfører i sagen.
Danmark stod ellers næsten alene med protesterne mod det sammenklistrede kød, da en ekspertkomité tilbage i februar godkendte brugen af thrombin. Det er ikke sundhedsmæssigt farligt, og derfor skal det godkendes, lød dommen.
Men siden er sagen sendt videre til EU-Parlamentet, og her har der været langt større skepsis på trods af eksperternes dom.
I parlamentets begrundelse for at afvise brugen af thrombin fremføres det blandt andet, at der er større risiko for bakterier i kød, der er limet sammen, end i et almindeligt rent stykke kød. Men ellers er det i højere grad de etiske argumenter, som tages i brug.
- Det kan godt være, at det her stads ikke er direkte farligt, men rent fødevareetisk er det ulækkert og vildledende for forbrugerne, siger Dan Jørgensen.
Samtidig tror parlamentet ikke på, at det vil være muligt at håndhæve et forbud mod at servere sammenklistret kød i restauranter. Og dermed fratages forbrugerne muligheden for at vælge kødklisteret fra, lyder argumentet.
Forude venter fortsat en afstemning i hele parlamentet, der formentlig finder sted næste måned. Også her ventes det, at der også her vil være flertal for at holde kødklisteret væk fra de europæiske supermarkeder.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub