Omstridt racismesag ender i Højesteret

Højesteret skal nu tage stilling til, om samfundsdebattøren og formanden for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, overtrådte racismeparagraffen med udtalelser om, at "piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far".

Det såkaldte Procesbevillingsnævn har således givet den 68-årige Lars Hedegaard tilladelse til at indbringe - eller anke - sagen til Højesteret.

Det sker, efter at Østre Landsret i maj idømte Lars Hedegaard en bøde på 5000 kroner for udtalelserne om muslimer, som faldt i et interview på internetbloggen snaphanen.dk i 2009.

Ifølge Lars Hedegaards forsvarer, advokat Karoly Németh, er Procesbevillingsnævnets afgørelse en "underkendelse" af landsrettens afgørelse.

- Når Procesbevillingsnævnet giver en sådan tilladelse, så er det fordi, at man ikke er enig i landsrettens juridiske forklaring. Procesbevillingsnævnet er nemlig meget karrigt med at give sådanne tilladelser og specielt i straffesager, siger Karoly Németh.

Lars Hedegaard blev i første omgang frifundet i Københavns Byret, der godt nok fandt hans udtalelser forhånende og nedværdigende, men ikke mente, at han var klar over, at de ville blive offentliggjort.

Men Østre Landsret fandt altså, at udtalelserne både var i strid med racismeparagraffen, og at Lars Hedegaard vidste, at samtalen blev optaget og ville blive offentliggjort.

- Højesteret skal ikke tage stilling til indholdet af Lars Hedegaards udtalelser, men om han havde fortsæt til at få udbredt udtalelserne. Og det mener vi ikke, at han havde, siger Karoly Németh.

Lars Hedegaard har kaldt sagen for politisk med henvisning til, at anklagemyndigheden og domstolene vil regulere, hvad der må siges om islam.

Anders Breivik, der stod bag terrorangrebene i Norge, citerer i sit 1500 sider store manifest om sin islamfjendtlige ideologi flere gange blandt andre Lars Hedegaard.

/ritzau/