En gruppe prominente Venstrepolitikere er bekymrede over, at borgere i det yderste Vestjylland i fremtiden får op til 100 km til det nærmeste akutsygehus, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag.
Derfor går de nu stik imod statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) planer om at lukke akutsygehuset i Holstebro, når det nye sygehus ved Herning står færdigt.
- Jeg er som politiker og læge utryg ved, at borgerne skal køre så langt for at blive behandlet akut. Jeg er bange for, at det i sidste ende kan koste menneskeliv, siger formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V), som vil rejse sagen på Venstres gruppemøde torsdag.
Han er bannerfører for kritikerne, der ønsker, at Holstebro ligesom Thisted beholder sit sygehus med akutberedskab. Forsvarsminister Søren Gade, som er valgt i Holstebro, bakker op.
- Man skal være både dum, døv og blind, hvis man ikke kan se, at borgerne i Vestjylland er bekymrede. De bekymringer bringer jeg videre på gruppemødet, siger han.
I Vestjylland har beslutningen om at placere det nye supersygehus ved Herning skabt massive protester.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker