Opgør med landbrugsstøtte under opsejling
EU-Kommissionen ønsker radikale nedskæringer i den omstridte europæiske landbrugsstøtte, erfarer Ritzau.
- En betydelig reduktion i den samlede andel af EU's landbrugsbudget vil frigøre midler til nye EU-prioriteter, skriver kommissionen i en endnu ikke offentliggjort rapport.
Kommissionen vil især opprioritere indsatsen, når det gælder beskæftigelses-, klima- og udenrigspolitikken.
Det glæder Christel Schaldemose, socialdemokratisk suppleant i Europaparlamentets Landbrugsudvalg.
- Det er en positiv melding, og jeg er glad for, at kommissionen så markant har ændret holdning, siger hun.
Kommissionen fastsætter dog hverken et beløb eller en dato for nedskæringerne. Men udmeldingen skal angive den retning, som det europæiske budget skal følge, skriver den.
Christiel Schaldemose tvivler dog på, at de nye toner bliver til virkelighed i den nuværende form. Landbrugsstøtten er alt for afgørende til, at en række lande vil acceptere ændringer, og oplægget fra kommissionen vil blive kraftigt udvandet, forudser hun.
- Det er vigtigt, at kommissionen lægger ambitiøst ud, for der er mange, der vil forsøge at få den til at ændre holdning. Hvis det kommer op i parlamentet, vil det ikke kunne vedtages på nuværende tidspunkt. Hvis det skal gennemføres, så skal det være fra kommissionens og ministerrådets side, siger hun.
Selvom landbrugsstøtten er blevet beskåret gennem de senere år, så udgjorde den alligevel 43 procent af EU's budget i 2008, hvilket gør den til den andenstørste post. I 1988 beløb den sig til 61 procent af det samlede budget, mens målet er at få den bragt ned på 32 procent i 2013.
/ritzau/
Der skal skæres i landbrugsstøtten, mener EU-Kommissionen. Det vækker glæde hos dansk EU-parlamentariker, der dog tvivler på, at det bliver gennemført.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned