Der er lagt op til en gennemgribende omstilling af danskernes energiforbrug, hvis oppositionen vinder regeringsmagten efter næste valg, skriver Berlingske Tidende.
I år 2050 skal Danmark kunne klare sig helt uden kul, olie og gas, hvis det står til Socialdemokraterne, SF, de Radikale og Enhedslisten.
I samlet flok overhaler de nu regeringen indenom og kommer med en gennemgribende plan for, hvordan danskerne fremover skal opvarme deres huse og køre i bil uden at bruge fossile brændstoffer.
- Det er slut med at give klimadiplomatiet første prioritet. Nu skal vi handle og opstille konkrete mål. Regeringen har reelt ingen plan, de forsinker bare processen og har nedsat en klimakommission, siger Helle Thorning-Schmidt (S).
Ifølge S-formanden haster det med at gøre Danmark fri af fossile brændstoffer - og ikke "kun" af hensyn til klimaet.
Helle Thorning-Schmidt mener, at det i længden vil blive meget dyrt og have politiske omkostninger at være afhængig af levering fra andre lande. Samtidig mener hun, at dansk erhvervsliv vil få store konkurrencefordele, hvis vi bliver uafhængige af kul, gas og olie.
I Dansk Industri mener direktør Ole Krog, at ambitionen er både god og rigtig, men det bekymrer ham, at oppositionen ikke gør rede for, hvordan de vil finansiere omstillingen af energiforbruget.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde