Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sættes nu under pres for at få afskaffet EU-forbeholdene, skriver Berlingske.dk.
Umiddelbart efter at statsministeren udnævnte Connie Hedegaard (K) til EU-kommissær holdt lederne fra Socialdemokratiet, SF og de Radikale et hemmeligt møde og nåede til historisk enighed om en hurtig afstemning om EU-forbeholdene.
Det sker inden, at Villy Søvndal (SF), Magrethe Vestager (R) og Helle Thorning-Schmidt (S) onsdag møder op i Statsministeriet med en fælles, skriftlig opfordring om at sende forsvars- og retsforbeholdet til folkeafstemning den 23. marts næste år.
- Vi opfordrer Lars Løkke til hurtigst muligt at indlede et forhandlingsforløb, der skal føre til, at han sætter de to forbehold om det retslige forbehold med en tilvalgsordning til afstemning, siger Helle Thorning-Schmidt.
Tilvalgsmodellen er forhandlet hjem af regeringen, og giver Danmark mulighed for at tilmelde sig dele af EU's retslige samarbejde.
Alligevel afviser Venstres politisk ordfører, Peter Christensen, den fælles opfordringen, fordi euro-forbeholdet ikke er med:
- Vi vil gerne diskutere alle forbehold, og der er euroen mindst lige så væsentlig. Det her er et bevis på, at Villy Søvndal lurepasser igen - han vil ikke melde ud på euroen. Derfor er jeg skuffet over den opfordring.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker