En af dansk erhvervslivs sværvægtere, Novo Nordisk-direktør Lars Rebien Sørensen, retter nu en sønderlemmende kritik mod både regeringens og oppositionens håndtering af dansk økonomi. Det skriver Berlingske Tidende.
Novo-direktøren taler om et "ledelsessvigt" samme dag, som topmødet i regeringens Vækstforum begynder.
- De tiltag, vi har set fra regeringen, og de forslag, oppositionen har lagt frem, rækker slet ikke, hvis vi skal have råd til at bevare og udvikle velfærdssamfundet, siger Lars Rebien Sørensen i et interview med avisen,
Han mener, at situationen er så alvorlig, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, bør sætte sig sammen for at lave en 10-årsplan for dansk økonomi.
- Statsministeren og Socialdemokraterne må droppe det almindelige politiske spil, komme ud af den nuværende fastlåste position og i stedet finde sammen om de løsninger og beslutninger, som Danmark har behov for, siger Lars Rebien Sørensen.
Opsangen kommer, efter at overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen tidligere på ugen kaldte politikerne for "økonomisk tonedøve".
Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vil nu mødes med Novo-direktøren for at diskutere kritikken, skriver Berlingske Tidende.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde