Kristendemokraten og finanslovens 90. mandat, Per Ørum Jørgensen, vil kun stemme for udlændingeaftalen, hvis den ligner den, som var stillet i udsigt i forbindelse med finanslovforhandlingerne.
- Vi har lavet en aftale med regeringen, hvor vi støtter finansloven. Hvis de kommer ud med en aftale, som er fundamentalt anderledes end det, vi blev enige om, er vi i en ny situation. Men det er nu ikke min fornemmelse, siger han.
Dermed sår Per Ørum Jørgensen tvivl om sin støtte til regeringens udlændingeaftale. Udmeldingen skal dog ikke ses som en trussel, mener han.
- Jeg vil ikke være nyttig idiot. Det har været et uskønt forløb med mærkelige udmeldinger. Så jeg synes, at man skylder at involvere os, siger han og fortsætter:
- Jeg beder om ordentlighed og anstændighed. Jeg skal lægge stemme til noget, jeg ikke bryder mig om, så jeg vil gerne orienteres om, hvad der sker, siger han.
Per Ørum Jørgensen håber, at regeringen og Dansk Folkeparti hurtigst muligt kommer med en afklaring på aftalen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker