Østergaard lægger an til nedjustering af vækstskønnet
Regeringen forventer, at man må nedjustere vækstskønnet i december, siger økonomiministeren.
Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) erkender nu, at alt peger i retning af en nedjustering af væksten, når regeringen fremlægger Økonomisk Redegørelse i december.
Det siger han i forbindelse med et samråd torsdag i Folketingets Finansudvalg.
- Med de oplysninger, der er nu, blandt andet med nationalregnskabet for anden kvartal, så er der meget, der taler for, at vækstprognosen vil se anderledes ud i december i form af en nedjustering, siger økonomiminister Morten Østergaard (R).
Det er blot tre uger siden, at regeringen fremlagde sit forslag til en finanslov for næste år, der tager udgangspunkt i en vækst på 1,4 procent af bruttonationalproduktet i år og 2,0 procent næste år. Det blev fastholdt i Økonomisk Redegørelse, der blev fremlagt dagen efter.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker