Ulandene rammes først og hårdest, hvis FN's klimatopmøde i København ikke indgår en aftale, så den globale middeltemperatur højst stiger med halvanden grader. Ellers forsvinder Stillehavets østater, ligesom mange øer i Indonesien og Filippinerne opsluges af havet, mens latinamerikanske lande mister vand, når isen på Andesbjergene smelter.
Det siger ambassadør Dessima Williams, fra AOSIS-gruppen af østater, ved klimatopmødet i Bella Center.
Derfor kræver AOSIS-gruppen en juridisk bindende aftale samt tilstrækkelig finansiering fra ilandene til ulandene.
- Over 100 ulande støtter kravet om en aftale, så temperaturen højst stiger halvanden grader celsius. Temperaturen er foreløbig steget 0,8 grad. Tænk, hvis temperaturen tredobles. Hvordan kan små østater så overleve?, vil hun vide.
Østaterne kræver, at ilandene opfylder deres løfter fra Kyoto-protokollen om flere penge. De skal levere halvanden procent af deres samlede produktion, bruttonationalproduktet (BNP). Beløbet skal svare til truslen om, at 40 små østater samtidig rammes af en orkan, som fuldstændig smadrer deres økonomi, siger ambassadør Williams.
- Hvad koster det at opbygge en økonomi, som mister 200 procent af sit BNP, siger hun.
Ilandene skal også overføre teknologi, så østaterne kan klare klimaforandringerne, for "al viden tilhører ikke den nordlige halvkugle", mener hun.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde