OVERBLIK: Det skete på valgkampens dag 20
En hårdere kurs over for asylansøgere og fradrag for kontingent til fagforeningen prægede valgkampens dag 20.
Her er et overblik over de vigtigste historier fra valgkampens 20. dag:
* Både Thorning og Løkke lover hjælp til demente
Uanset hvem der rykker ind i Statsministeriet, kan demente og deres pårørende se frem til, at der skal mere fokus på den voksende sygdom. Både rød og blå blok lover, at indsatsen skal forbedres.
* Kriminelle asylansøgere skal straffes hårdere
Asylansøgere, der begår kriminalitet, skal frihedsberøves, indtil de rejser ud af landet. Også selvom der er tale om mindre forseelser. Det foreslår DF og får opbakning fra partierne i blå blok til den hårdere kurs over for kriminelle asylansøgere. Også Socialdemokraterne er klar til at se på forslaget.
* Venstre vil frede fagforeningsfradrag
Blodpenge fra Socialdemokratiet til fagbevægelsen. Sådan lød det fra Venstre, da SR-regeringen fordoblede fradraget for fagforeningskontingenter. Nu freder Venstres næstformand Kristian Jensen dog fradraget, hvis fagforeningerne bringer deres omkostninger ned.
* Mediernes brug af valgstedsmåling vækker debat
Folketingets forretningsudvalg har opfordret medierne til at undlade at bringe valgstedsmålinger, så længe valgstederne er åbne. Nu sadler Danmarks Radio ligesom flere andre medier om og offentliggør først valgstedsmåling efter valgstederne lukker klokken 20.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet