OVERBLIK: Her er de seks borgerlige sundhedsdogmer
Partierne i blå blok er enige om flere punkter, hvor sundhedsvæsnet skal opprioriteres, hvis de får magten.
Lederne af de fire borgerlige partier skriver i en kronik i Berlingske, at de på "i hvert fald" seks punkter er enige om, hvordan sundhedsvæsnet skal opprioriteres, hvis blå blok kommer til magten efter et valg.
* Ingen ny brugerbetaling
Der skal ikke indføres ny brugerbetaling på sundhedsområdet i den næste valgperiode, og lægebesøg vil dermed forblive gratis. Hvis der nedsættes et udvalg, som skal kigge på, om brugerbetalingen kan fordeles anderledes end i dag, vil ændringer først skulle ske efter endnu et folketingsvalg.
* Hurtig udredning
Udredningsretten skal omfattes af det frie sygehusvalg, så patienter kan benytte privathospitaler, hvis ventelisten i det offentlige er for lang.
* 30-dages behandlingsgaranti
Ventelisterne skal kortes ned ved hjælp af en genindførsel af 30-dages behandlingsgaranti, som blev droppet af den nuværende regering, der i stedet indførte en differentieret ventetidsgaranti.
* En ny kræftplan
En kræftplan fire skal hæve kvaliteten af kræftbehandlingen, der skal "op på højeste internationale niveau". Planen skal blandt andet sikre en patientansvarlig læge for kræftpatienter. Lignende ordninger vil partierne udbrede til andre dele af sygehusvæsnet.
* Psykiatriske patienter skal have flere rettigheder
Også folk med psykiske sygdomme skal have mulighed for at blive udredt og behandlet i det private sygehusvæsen, hvis ventelisterne i det offentlige overskrider 30 dage.
* Mere samarbejde mellem det offentlige og det private
Det offentligt-private samarbejde skal øges, "hver gang det kan øge kvaliteten eller sænke ventetiderne".
Kilde: Berlingske
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde