OVERBLIK: Her gavner britisk EU-aftale Danmark
Statsminister Lars Løkke Rasmussen fremhæver seks punkter fra britisk aftale, som gavner Danmark.
Under et møde i Europaudvalget torsdag på Christiansborg fremhæver statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) seks punkter punkter fra det britiske EU-aftale, som vil gavne Danmark.
Aftalen får du kun effekt, hvis briterne ved folkeafstemningen 23. juni siger ja til at blive i EU.
Her er Løkkes seks punkter:
* Velfærdsydelser. Aftalen begrænser adgangen til velfærdsydelser for EU-borgere, der kommer til Storbritannien. Det kan være en hjælp for Danmark, når der skal diskuteres velfærdsydelser i andre sammenhænge, mener Løkke.
* Børnecheck. Aftalen betyder, at børnechecken fremover skal indekseres efter omkostningerne i det EU-land, som borgeren kommer fra. Det vil betyde, at Danmark eksempelvis skal betale markant lavere børnecheck til østarbejdere, der kommer til Danmark.
* Metock-dommen rulles tilbage: Dommen lempede mod den daværende VK-regeringens vilje dansk udlændingepolitik. Dommen gav mulighed for familiesammenføring til EU-borgere, selv om de kun har opholdt sig kort tid i et EU-land.
* Ikke-eurolande styrkes: Kernen i EU udgøres i stigende grad af de 11 eurolande. Men den britiske aftale lægger blandt andet op til, at det skal være frit for ikke-euro lande at tilslutte eller afvise tiltag besluttet af euro-landene.
* De nationale parlamenter får mere indflydelse. Folketinget får på linje med øvrige nationale parlamenter mulighed for at trække et såkaldt rødt kort, hvis de mener, at et forslag overtræder nærhedsprincippet.
* Konkurrenceevne. Aftalen fastslår, at konkurrenceevne skal styrkes ved at lette administrative byrder på virksomhederne og indgå flere frihandelsaftaler.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde