Overblik: Her har LO støtteaftaler mod politisk indflydelse
Fagbevægelsen har i flere af landets største kommuner sikret sig politisk indflydelse ved at indgå skriftlige aftaler med S, SF og Enhedslisten om, at de efter valget blandt andet skal arbejde for sociale klausuler og imod social dumping.
Til gengæld anbefaler LO sine medlemmer at stemme på ét af de tre partier til kommunalvalget, ligesom partierne får økonomisk støtte i valgkampen.
Her er et overblik over aftalerne:
* Odense: LO Fyn yder en direkte støtte på to kroner per medlem, svarende til cirka 60.000 kroner i alt. Pengene fordeles med 80 procent til Socialdemokraterne, 15 procent til SF og fem procent til Enhedslisten.
* Aarhus: Den lokale LO-afdeling har et budget på 150.000 kroner til at støtte kommunalvalgkampen. Pengene skal blandt andet gå til lokaler, produktion af flyers og mandskab til uddeling af materiale. En skriftlig aftale forpligter de partier, der modtager støtte, til blandt andet at arbejde for, at "større opgaver i videst muligt omfang udbydes i fagentrepriser (og ikke totalentrepriser)".
* Randers: Her har LO indgået en skriftlig aftale med Socialdemokraterne og SF. Formand Ejvind Clemmensen forklar til Jyllands-Posten, at han ikke kan sætte tal på den økonomiske støtte. Partierne forpligter sig blandt andet til, at antallet af praktikpladser skal stige med to procent i valgperioden.
* Skanderborg: Også her er der indgået en skriftlig aftale.
Kilde: Jyllands-Posten
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker