Overblik: Kommissionen anbefaler lønhop til politikere
Vederlagskommissionen foreslår en klækkelig lønstigning til de folkevalgte, men forringelse af pensionen.
Vederlagskommissionen blev nedsat af SR-regeringen i samarbejde med SF, Venstre og De Konservative. Kommissionen har haft til formål at rydde op i særregler omkring løn og pension for fuldtidspolitikere.
Kommissionen anbefaler blandt andet:
* Vederlaget for borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre hæves. Men man skal ikke gå ind i politik for at blive rig, men fordi man har noget på hjerte, understreger kommissionsrapporten.
* I dag tjener de folkevalgte i alt 395 millioner kroner årligt tilsammen. I den nye lønmodel, kommissionen foreslår, tjener de 19 ministre, 179 folketingsmedlemmer, 119 borgmestre og rådmænd og fem regionsrådsformænd 394 millioner kroner årligt.
* Folketingsmedlemmer skal have en lønstigning fra 685.871 kroner om året til 869.617 kroner.
* Kommissionen anbefaler, at vederlagene til de politiske hverv fremover reguleres efter lønudviklingen på det offentlige arbejde.
* Derudover bør reglerne for eftervederlag ændres, så ministre eksempelvis højest kan modtage eftervederlag svarende til to års vederlag. Og der bør som udgangspunkt ikke gives eftervederlag, hvis en politiker fratræder frivilligt i løbet af en valgperiode.
* Der skal ske en fuldstændig omlægning af politikernes pensionsordninger, så der indføres en bidragsdefineret pensionsordning i stedet for en ydelsesdefineret ordning.
Kilder: Vederlagskommissionen.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet