OVERBLIK: Nye Borgerlige ekskluderer formand efter pengekrav
Den afsatte formand Lars Boje Mathiesen har krævet formandsvederlag og pengestøtte til kampagne.
Lars Boje Mathiesen og Nye Borgerlige er lodret uenige om, hvorvidt hovedpersonen har stillet krav om, at der senest fredag morgen skulle falde en betaling til ham på cirka 350.000 kroner.
Lars Boje Mathiesen blev afsat som formand og ekskluderet af partiet sent torsdag aften og afviser at have truet med at trække sig.
Læs mere om sagen her:
Partiets hovedbestyrelse beskylder Lars Boje Mathiesen for at stille "abnorme" pengekrav. Han har blandt andet bedt om at få overført 350.000 kroner til sin private konto.
Lars Boje Mathiesen mener, at pengene blev doneret personligt til ham. De skulle bruges på et koncept, han har planlagt, som skulle have titlen "Boje på Borgen".
Ifølge hovedbestyrelsen står pengene på en intern underkonto i partiet. Partiet kalder kampagnen for en "personlig brandingkampagne", som ikke er relevant for hans "medlemskab og formandskab".
Hvis ikke pengene blev overført senest fredag morgen, har Lars Boje Mathiesen gjort det klart, at han øjeblikkeligt ville træde tilbage som formand ifølge hovedbestyrelsen.
Det afviser Lars Boje Mathiesen, som opfordrer partiet til at fremlægge beviser.
Revisionsfirmaet EY har ifølge partiet fastslået, at de modtagne donationer er til partiet, da de er gået ind på partiets konto og administreres af Nye Borgerlige.
Foruden de 350.000 forlangte Lars Boje Mathiesen et formandsvederlag, hvilket andre partier har. Stifter Pernille Vermund fik ikke vederlag som formand, oplyser partiet.
Han argumenterer med, at han er familiefar og bor i Aarhus - som er et stykke fra Christiansborg - og at han skal have tingene til at hænge sammen.
Ifølge hans udlægning bad han derfor om cirka 20.000 kroner netto, "så vi som familie derhjemme ville kunne klare os". Det er oveni hans folketingsvederlag på over 65.000 kroner om måneden eksklusiv pension.
Bestyrelsen tilbød 6000 kroner, oplyser han.
Ifølge bestyrelsen skulle Lars Boje Mathiesen have krævet en fireårig uopsigelig kontrakt med et formandshonorar på 55.000 kroner om måneden inklusiv pension.
Pengene skulle udbetales på hans "virksomhedskonto frem for hans lønkonto for at spare penge i skat" ifølge hovedbestyrelsen.
Kilder: Nye Borgerlige, medlemsmail fra hovedbestyrelsen, Lars Boje Mathiesen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker