OVERBLIK: Så hurtigt vandt Taliban kontrollen over Afghanistan
Den seneste tid er en række evakueringsfly landet i København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Efter at USA annoncerede sin tilbagetrækning, har Taliban overtaget kontrollen i blandt andet hovedstaden.
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) oplyser onsdag, at den undervurderede, hvor hurtigt den militante bevægelse Taliban ville overtage magten i Afghanistans hovedstads, Kabul.
Seks dage før Talibans magtovertagelse vurderede FE, at det var "mindre sandsynligt, at Kabul ville falde inden udgangen af året".
Den oplysning blev blandt andet viderebragt på en briefing med Folketingets partier mandag 9. august 2021.
Her kan du læse, hvordan Taliban på kort tid stormede frem og overtog kontrol med store dele af Afghanistan.
* 14. april 2021: USA's præsident, Joe Biden, oplyser, at USA vil trække sine soldater ud af Afghanistan senest 11. september 2021.
* 4. maj: Taliban lancerer en stor offensiv mod regeringsstyrker i landets sydlige Helmand-provins.
* 22. juni: De sidste danske soldater forlader Afghanistan.
* 2. juli: Amerikanske tropper trækker sig fra militærbasen Bagram en times kørsel fra Kabul.
* 21. juli: Ifølge en amerikansk general kontrollerer Taliban nu cirka halvdelen af landets distrikter.
* 6. august: Taliban overtager kontrollen med provinshovedstaden Zaranj i det sydlige Afghanistan. I dagene herefter følger flere provinser, blandt andet Kunduz i den nordlige del af landet.
* 13. august: Taliban tager kontrol med yderligere fire provinshovedstæder, herunder Kandahar, der er landets næststørste by. Også den strategisk vigtige by Herat kontrolleres nu af Taliban.
* 14. august: Byen Mazar-i-Sharif i det nordlige Afghanistan falder i hænderne på Taleban.
* 15. august: Afghanistans femtestørste by, Jalalabad, kontrolleres nu af Taliban. Senere på dagen sker det samme med hovedstaden, Kabul.
Kilder: Reuters, Ritzau.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned