OVERBLIK: Sådan er det gået ved folkeafstemninger om EU

Onsdag er det niende gang, at der er folkeafstemning om et EU-spørgsmål.

De danske regler om folkeafstemninger i EU-sager er fastlagt i Grundloven. Reglerne er til for, at det ikke skal være for let at afgive suverænitet til en international institution som EU. At afgive suverænitet betyder, at Danmark overlader lovgivende, udøvende og dømmende magt til EU.

Sådan er det gået ved de otte tidligere folkeafstemninger om EU:

* 2015: Ændring af retsforbehold. Valgresultat: Nej. 46,9 procent af vælgerne stemte ja, 53,1 procent nej. Valgdeltagelse: 72 procent.

* 2014: Godkendelse af dansk deltagelse i Den Fælles Patentdomstol. Valgresultat: Ja. 62,5 procent stemte ja, 37,5 procent nej. Valgdeltagelse: 55,9 procent.

* 2000: Ophævelse af euroforbehold. Valgresultat: Nej. 46,8 procent stemte ja, 53,2 procent nej. Valgdeltagelse: 87,6 procent.

* 1998: Godkendelse af Amsterdamtraktaten, der forberedte EU's udvidelse og gjorde Schengensamarbejdet om EU's åbne indre grænser og asyl- og indvandringspolitik overstatsligt. Valgresultat: Ja. 55,1 procent stemte ja, 44,9 procent nej. Valgdeltagelse: 76,2 procent.

* 1993: Godkendelse af Edinburghafgørelsen og Maastrichttraktaten inklusive de fire danske forbehold. Valgresultat: Ja. 56,7 procent stemte ja, 43,3 procent nej. Valgdeltagelse: 86,5 procent.

* 1992: Godkendelse af Maastrichttraktaten - fra EF til EU. Valgresultat: Nej. 49,3 stemte ja, 50,7 procent nej. Valgdeltagelse: 83,1 procent.

* 1986: Godkendelse af Den Europæiske Fælles Akt (EF-pakken, der etablerede det indre marked). Valgresultat: Ja. 56,2 procent stemte ja, 43,8 procent nej. Valgdeltagelse: 75,4 procent.

* 1972: Medlemskab af EF: Valgresultat: Ja. 63,4 procent stemte ja, 36,6 procent nej. Valgdeltagelse: 90,1 procent.

Kilder: Folketingets EU-Oplysning og Folketingets hjemmeside, ft.dk.

/ritzau/