OVERBLIK: Sager klæber sig til medlemmer af Moderaterne
Jon Stephensen har sendt uønskede beskeder til ung partifælle. Andre medlemmer har også sager bag sig.
Folketingsmedlem Jon Stephensen (M) har sendt en upassende og uønsket besked til en 19-årig partifælle, som siden er stået frem.
Andre medlemmer er også ramt af sager.
Læs mere her:
* Kristian Klarskov:
Den østjyske spidskandidat forlod i november 2022 Folketinget efter tre uger. Det skete efter afsløringer af, at hans karriere som iværksætter slet ikke var så succesfuld, som partiet gav udtryk for. Han har aldrig startet en succesfuld virksomhed eller skabt arbejdspladser, som det var påstået.
* Tobias Grotkjær Elmstrøm:
Advokaten, der i øjeblikket er på barselsorlov fra Folketinget, har blandt andet groft tilsidesat god advokatskik og er blevet pålagt at betale store bøder.
* Jakob Engel-Schmidt:
I 2017 blev den daværende Venstre-politiker stoppet af politiet, da han kørte bil med kokain i blodet. Han blev frakendt kørekortet og fik en bøde. Da Ekstra Bladet først spurgte ham ind til det, undlod han at svare og tog orlov fra Folketinget. Siden kom det frem.
* Jon Stephensen:
Den arkitekt- og journalistuddannede Stephensen blev i 2022 fyret som teaterchef på Aveny-T efter år med flere succesfulde forestillinger.
Han anklages for at forfalske en underskrift og for at skabe et ubehageligt arbejdsmiljø med trusler, magtmisbrug og grænseoverskridende adfærd i sin tid på teatret. Han kalder fyringen politisk.
Senest er han anklaget for en sen aftentime at have skrevet til en ung kvindelig partifælle, at hun "er smuk med den lækreste krop".
* Jeppe Søe:
Den tidligere studievært på TV 2 og TV3 har gennem en årrække fremsat kontroversielle og sexistiske udtalelser om kvinder. Blandt andet om Mette Bock fra Liberal Alliance og Pernille Vermund fra Nye Borgerlige.
Det har partiet taget afstand fra og kaldt "fejl".
* Lars Løkke Rasmussen:
Lederen af partiet og den tidligere statsminister har flere sager bag sig. I sin tid som amtsborgmester lod han skatteyderne betale for taxature, cigaretter, forretningsrejser uden om det fastlagte program samt entré til et kasino og et diskotek.
Han rejste dyrt som formand for klimaorganisationen GGGI og lod den betale for en rejse til sin datter til Brasilien. I 2014 blev han desuden afsløret i at lade Venstre betale for 152.000 kroners tøj, da han var statsminister.
Kilder: Frihedsbrevet, Berlingske, Politiken, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Børsen og Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet