OVERBLIK: Stor komité har vurderet offentlige lønninger
Professor i økonomi Torben M. Andersen har ledet Lønstrukturkomitéens arbejde. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Komitéen blev nedsat i 2021, efter at sygeplejerskerne havde strejket over en længere periode.
Lønstrukturkomitéen har tirsdag præsenteret sin rapport om lønudviklingen i den offentlige sektor.
* Komitéen blev nedsat efter en mere end to måneder lang strejke blandt sygeplejerskerne i 2021.
* Den fik til opgave at analysere lønstrukturerne og lønudviklingen i den offentlige sektor.
* Komitéen skulle desuden belyse konsekvenser af ændrede lønstrukturer i den offentlige sektor og betydningen for den private sektor.
* Lønstrukturkomitéen har belyst mulighederne for at udvikle løndannelsen inden for rammerne af den danske aftalemodel.
* Professor i økonomi Torben M. Andersen har ledet komitéens arbejde.
* Komitéen er sammensat af medlemmer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter:
* Fungerende formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Morten Skov Christensen, sektorformand Rita Bundgaard fra HK Stat, FOA-formand Mona Strib, formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.
* Formand i Dansk Metal Claus Jensen, formand for Akademikerne Lars Qvistgaard, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad, direktør i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen Christian Liebing, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg Michael Ziegler og formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn Anders Kühnau.
* Desuden har der siddet seks eksperter i komitéen:
* Mona Larsen (seniorforsker, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive), Mette Ejrnæs (professor i økonomi, Københavns Universitet), Lisbeth Pedersen (forsknings- og analysechef, Vive).
* Astrid Würtz Rasmussen (lektor i økonomi, Aarhus Universitet), Lars Andersen (direktør og cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) og Henrik Bach Mortensen (vicepræsident Alde).
Kilder: Beskæftigelsesministeriets hjemmeside, Lønstrukturkomitéens rapport og Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde