Özlem Cekic om skatteaftalen: Jeg er dybt skuffet
Enhedslisten er ikke de eneste, som raser over, at S-R-SF-regeringen har indgået en skattereform med de borgerlige partier.
Også internt i SF's egne rækker bliver aftalen mødt med kritik. Regeringen har svigtet de svage grupper i samfundet, og aftalen burde aldrig været indgået, lyder det fra SF's socialordfører, Özlem Cekic.
Hun er dybt skuffet over SF's forhandlere.
- Jeg synes, det er dybt skuffende, at SF's forhandlere har valgt at indgå en aftale, der tager fra bunden for at hæve topskattegrænsen, siger hun.
- Jeg fatter ikke, hvordan det kan være rød politik at tage fra arbejdsløse, handicappede, syge, efterlønnere, fleksjobbere og førtidspensionister for at hæve topskattegrænsen.
- Jeg har svært at genkende mit parti, som altid har kæmpet for lighed. Jeg er dybt, dybt skuffet. Folk har ikke stemt på SF for, at vi skulle føre højrefløjens fordelingspolitik, siger hun.
Ôzlem Cekic er især fortørnet over, at SF har accepteret, at de arbejdsløse mister 13.000 kroner årligt i regulering af overførselsindkomsterne, og dermed skal være med til at betale en højere topskattegrænse.
Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) fortryder ikke, at han står bag en skattereform med Venstre og De Konservative, selv om mange SF'ere og socialdemokrater ønsker en ren rød skattereform med Enhedslisten, som regeringen forhandlede længe med.
- For mig er det afgørende, hvilket indhold en skattereform har. Skatteaftalen, der er indgået, er stærk. Den sætter gang i hjulene, øger arbejdspladserne og har fokus på, at folk med lavindkomster får mere ud af at gå på arbejde, siger skatteministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker