Med 5383 personlige stemmer var SF's social- og psykiatriordfører Özlem Sara Cekic langt foran sin partifælle Kamal Qureshi i København, og dermed genvinder hun sit folketingsmandat.
Kamal Qureshi må til gengæld forlade Folketinget. Qureshi fik 1977 personlige stemmer.
På trods af den store forskel i stemmetallet, lå det først klart fredag aften ved 22-tiden, at det blev Özlem Sara Cekic, der trak det længste strå.
- Det har været en dag med blandede følelser. Jeg har været glad for, at vi fik et regeringsskifte, men det har været lidt hårdt at være i tvivl om, hvorvidt jeg fortsat ville være med.
- Jeg er meget glad for den tillid, som vælgerne har vist mig, og nu glæder jeg mig meget til at kæmpe videre for psykiatrien og de andre ting, jeg står for, siger hun.
SF havde inden valget fire mandater i Københavns Storkreds. De er nu reduceret til tre. De to øvrige, der blev valgt i København for SF er partiformanden Villy Søvndal samt Ida Auken.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde