Romantik og politik er måske ikke et ægteskab, som er skabt i himmelen.
Men for 27-årige Morten Scheelsbeck og 24-årige Mia Qvist Scheelsbeck, der blev viet sidste lørdag i Lundtofte Kirke, var De Konservatives landsråd i Aalborg det rigtige sted at tage hen på bryllupsrejse.
- Vi er begge journaliststuderende og har hverken midler eller muligheder for at tage på en større bryllupsrejse, siger Morten Scheelsbeck.
- Vi mødte hinanden for seks år siden i Konservativ Ungdom, så for os var en bryllupsrejse til partiets landsmøde et naturligt valg.
- I øvrigt holdt mine forældre, da de i sin tid blev gift, deres bryllupsrejse i KU's sommerhus Guldbækhus ved Kobækstrand ved Skælskør. Så det er ved at blive en familietradition at kombinere politik og romantik, siger Morten Scheelsbeck.
Han er søn af Kurt Scheelsbeck, som i øjeblikket vikarierer i folketingsgruppen for Charlotte Dyremose (K).
Parret er i øjeblikket i gang med at skrive hovedopgave på 8. semester, og når uddannelsen er færdiggjort, bliver der forhåbentlig råd og plads til en bryllupsrejse.
- Og så behøver den ikke at have noget med partiet at gøre, supplerer Mia Qvist Scheelsbeck.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie