Pædagoger til kandidater: Ja til minimumsnormering forpligter
Det er Altinget, som har spurgt kandidaterne, om "der skal være en fast grænse for, hvor mange børn der må være per pædagog i børnehave og vuggestue". Det svarer 80 procent ja til. Foto: /ritzau/Jens Dresling
/ritzau/Jens Dresling
De fleste byrådskandidater går ind for minimumsnormeringer i institutioner. Det forpligter, siger Bupl.
Det er et klart signal til Christiansborg, at kommunalpolitikerne og deres partikolleger i Folketinget ikke er enige om, hvorvidt der skal indføres minimumsnormeringer i landets daginstitutioner.
Det siger Elisa Bergmann, formanden for pædagogernes fagforening, Bupl.
Otte ud af ti kandidater til kommunalvalget ønsker et loft over antallet af børn per pædagog i vuggestuer og børnehaver. Også selv om det går imod deres partiers linje.
- Vi hører tit argumentet fra Christiansborg om, at en minimumsnormering er et indgreb i det kommunale selvstyre, siger Elisa Bergmann.
- Men det argument er nu skudt ned, for byrådskandidaterne bakker op om minimumsnormeringer.
Det er Altinget, som har spurgt kandidaterne, om "der skal være en fast grænse for, hvor mange børn der må være per pædagog i børnehave og vuggestue".
Her svarer 80 procent af kandidaterne til kommunalvalget, at de er helt eller delvis enige i.
Elisa Bergmann påpeger, at byrådskandidaternes holdning til minimumsnormeringer forpligter.
- Når byrådspolitikerne er så opmærksomme på det, har de også muligheden for at sætte det på dagsorden og lægge det pres på Christiansborg, som der skal til, siger hun.
SF er et af de partier i Folketinget, som går ind for normeringer i vuggestuer og børnehaver.
- Den konservative minister Mai Mercado (børne- og socialminister, red.) står altid og gemmer sig under, at det vil være et brud på det kommunale selvstyre, siger partiets gruppeformand, Jacob Mark.
- Men jeg tror ikke, at hun kan finde de midler, det kræver. Derfor er det lettere bare at sende aben videre ud til kommunalpolitikerne, siger han.
Også vælgerne mener, at der skal være loft over antallet af børn. 84 procent af vælgerne er helt eller delvis enige.
Tallene er trukket fra Altingets kandidatdatabase, hvor 5414 kandidater til kommunalvalget har svaret på spørgsmålet. Norstat har spurgt vælgerne i en måling for Altinget.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker