Paludan besøger Sydhavsøerne
Rasmus Paludan, stifter af partiet Stram Kurs, besøger tirsdag Sydhavsøerne. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Tirsdag har partilederen for Stram Kurs, Rasmus Paludan, planlagt at besøge Sydhavsøerne.
Har man lyst at stille Rasmus Paludan et par spørgsmål om Stram Kurs' politik, bliver der mulighed for det tirsdag, hvor partilederen har oplyst, at han kommer til Lolland-Falster.
Han starter klokken 13 i Nakskov. Næste stop bliver i Maribo cirka klokken 14.30, inden turen går til Sakskøbing, hvor han vil være omkring klokken 15.30 og så slutter han af i Nykøbing klokken 16.30.
Hvor Rasmus Paludan dukker op i de enkelte byer, har det tirsdag morgen ikke kunnet lade sig gøre at få oplyst.
Foruden Rasmus Paludan kommer også både Socialdemokraternes Mette Frederiksen og Venstres Lars Løkke Rasmussen til Sydhavsøerne med deres valgkampagne tirsdag.
Mette Frederiksen åbner ballet på Professionshøjskolen Absalon i Nykøbing, hvor hun vil svare på de studerendes spørgsmål. Efter dette arrangement rykker hun videre til Lolland.
Lars Løkke Rasmussen rykker ind i Guldborgsund Zoo klokken 14.45 og besøger også Radio SydhavsØerne klokken 16. Herefter går turen også mod Lolland til åbent valgmøde hos Mertz og møde om infrastruktur på færgen.
Læs mere her: https://folketidende.dk/Valg/Lolland-Falster-bliver-centrum-i-valgkamp/artikel/510604
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker