Pape, Abildgaard og Mercado danner fronttrio hos Konservative
K-formand Søren Pape Poulsen er snart fortid som justitsminister. Her ses han på Folkemødet på Bornholm i sidste uge. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Valget bød på en fordobling hos De Konservative, som nu har fordelt ordførerskaber blandt 12 medlemmer.
Den fungerende justitsminister, Søren Pape Poulsen, er som formand frontfiguren hos De Konservative, som torsdag har fordelt ordførerskaber i partiets folketingsgruppe.
Det oplyser partiet.
Pape bliver partiets ansigt udadtil. Han flankeres af især Mette Abildgaard og Mai Mercado.
Abildgaard fortsætter som partiets politiske ordfører.
- Stolt over forsat at være politisk ordfører, skriver hun blandt andet på Twitter.
Mercado - den fungerende børne- og socialminister - bliver gruppeformand.
Den post havde Abildgaard også tidligere. Men folketingsvalget 5. juni bød på en fordobling i antallet af mandater for De Konservative.
Partiet gik fra 6 til 12 medlemmer i Folketinget. Dermed er De Konservative flere om at fordele de mange ordførerskaber.
Den fungerende erhvervsminister, Rasmus Jarlov, bliver blandt andet finansordfører. Han skal også være udlændinge- og integrationsordfører.
Per Larsen, Katarina Ammitzbøll, Mona Juul, Niels Flemming Hansen og Birgitte Bergman er nye navne for De Konservative i Folketinget.
Her er fordelingen af ordførerskaber:
* Mette Abildgaard: politisk ordfører, klima og miljø.
* Mai Mercado: gruppeformand, undervisning og Grundloven.
* Rasmus Jarlov: gruppenæstformand, finans- og reformordfører, indfødsret, udlændinge og integration, skat, Grønland og Færøerne.
* Orla Østerby: landbrug og fødevarer, energi og forsyning, landdistrikter og småøer, kommunal, kirke og idræt.
* Brigitte Klintskov Jerkel: social, børn, handicap, familie, nordisk samarbejde/råd.
* Naser Khader: retspolitik, beskæftigelse, udenrigspolitik, værdiordfører, menneskerettigheder.
* Per Larsen: sundhed og forebyggelse, psykiatri, ældre og fiskeri.
* Niels Flemming Hansen: transport og trafik, forsvar, færdselssikkerhedskommission.
* Katarina Ammitzbøll: EU/Europa, uddannelse og forskning og udviklingsbistand.
* Mona Juul: erhverv, by, bolig og bygning, forbrugerforhold, it og tele.
* Søren Pape Poulsen: Udenrigspolitisk Nævn.
* Birgitte Bergman: kultur, turisme, medier og ligestilling.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker