Pape åbner for at styrke politiets travle hvidvaskenhed

Efter store sager om hvidvask og meldinger om øget arbejdsbyrde åbner justitsminister Søren Pape Poulsen (K) for en oprustning af bagmandspolitiets hvidvasksekretariat.

Det skriver Politiken.

- Det står klart, at vi er nødt til at sætte hårdere ind over for hvidvask og anden økonomisk svindel. Det er undergravende for vores samfund.

- Og det er derfor min klare opfattelse, at vi skal se fordomsfrit på hele området, og ikke mindst, om vi kan gøre mere for at styrke bekæmpelsen af hvidvask i SØIK (bagmandspolitiet, red.), skriver han i en mail til avisen.

Ifølge Politiken ventes antallet af indberetninger om tvivlsomme pengetransaktioner og formodet hvidvask at slå rekord i 2018.

30.000 indberetninger eller mere ventes at tikke ind i bagmandspolitiets særlige hvidvasksekretariat fra banker og sparekasser inden årets udgang.

Sidste år kom 25.000 indberetninger ind mod blot 5000 indberetninger i 2013, skriver Politiken.

Bagmandspolitiet er blevet lovet seks nye medarbejdere, men det vil ikke ændre væsentligt på hvidvaskenhedens evne til at håndtere mængden af indberetninger, mener eksperter.

Med så mange potentielle sager har bagmandspolitiets beskedne hold ikke en chance for at følge med, vurderer Jakob Dedenroth Bernhoft, ekspert i hvidvasksager og til daglig direktør i rådgivningsfirmaet RevisorJura.

- Selv om man nu tilfører seks årsværk, skal man huske, at medarbejderne i dag skal løbe seks gange så hurtigt som dengang, for sagsmængden er altså eksploderet, siger han til Politiken.

Der skal flere folk og bedre udstyr til for at løfte opgaven, vurderer Lisbeth Bech Poulsen, der er erhvervs- og finansordfører i SF.

- Vi bliver nødt til at sætte nogle flere ressourcer af både til mandskab og til ny teknologi, så SØIK kan håndtere de her mange, mange ekstra underretninger.

- De midler skal vi nok finde i fællesskab. Det her er så afgørende både for at komme til bunds i Danske Bank-skandalen, men også i den udbytte skandale, som vi har set i Danmark og i Europa, siger hun til Ritzau.

Derudover ser ordføreren også gerne, at de europæiske myndigheder i fremtiden i højere grad kan mødes og udveksle erfaringer. Dér, synes hun, at Danmark skal gå forrest og sætte arbejdet i gang.