Pape klandrer Løkke for at svigte boligejerne
K-formand Søren Pape sætter et hårdt angreb ind mod Venstre, fordi partiet ikke vil sætte grundskylden fast.
Venstre lader de danske boligejere i stikken, hvis partiet fastholder, at det ikke vil fastfryse grundskylden frem mod 2020.
Sådan lyder det opsigtsvækkende angreb fra den tidligere regeringspartner, De Konservative, der kræver, at Venstre gør op med holdningen om ikke at lægge grundskylden på et fast niveau, skriver Berlingske.
- Det er fuldstændig ude i hampen, og jeg kan bare konstatere, at jeg ikke har hørt en melding fra Løkke om, at han vil gøre noget. Så længe man ikke vil det, så svigter man boligejerne, siger De Konservatives leder, Søren Pape Poulsen, til Berlingske.
For lidt over en uge siden meldte Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, kontant ud og sagde, at han kun vil være statsminister for en kommende borgerlig regering, hvis man genindfører den såkaldte boligjobordning. Bedre kendt som håndværkerfradraget.
Søren Pape Poulsen siger imidlertid til Berlingske, at han hellere havde set, at Løkke havde gjort temaet om grundskylden til sit kardinalpunkt.
Venstres finansordfører, Peter Christiansen, afviser dog, at partiet er i gang med at svigte boligejerne.
- Vores førsteprioritet er at sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, fordi vi ser den største udfordring - økonomisk som moralsk - for at være, at det ikke kan betale sig at arbejde, siger Peter Christensen til Berlingske.
De Konservative agter at bruge 4,5 milliarder kroner på at fastfryse grundskylden frem mod 2020. Et krav som Venstre altså ikke bakker op om.
I kommunerne Frederiksberg, Rudersdal og København har boligejere oplevet de størst stigninger på grundskylden.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned