Pape om nye Tibet-afsløringer: Simpelthen en skandale
Hvis Kina-besøg i 2011 blev meldt for tidligt ud, ville folk kunne nå at demonstrere, ræsonnerede politiet.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har nået grænsen for, hvad hans fantasi kan holde til.
Det siger han, efter at han har besluttet, at den gennedsatte Tibetkommission skal undersøge officielle kinesiske besøg helt tilbage til 1995.
Det, som Søren Papes fantasi næsten ikke kan rumme, er, at Politiets Efterretningstjeneste advarede om, at borgere ville demonstrere ved et besøg af den kinesiske udenrigsminister i 2011, hvis pressen fik besked om besøget for tidligt.
Samtidig var det klart, at der ikke var en sikkerhedstrussel mod den kinesiske udenrigsminister.
- Nu må vi have undersøgt, om der er den slags befalinger andre steder og om der er sådan en kultur. Det skal vi have ryddet fuldstændig op i, siger Pape.
- Politiet skal overhovedet ikke bekymre sig om den slags ting. Politiet skal beskytte borgernes frihedsrettigheder, ikke knægte dem.
- Det synes jeg simpelthen er en skandale, siger Pape om de nye informationer, som kommer frem, efter at journalister fra DR og Berlingske har undersøgt de ældre kinesiske besøg.
- Vi lever i et frit land. Der har man lov til at demonstrere, fastslår Søren Pape Poulsen.
Den gennedsatte kommission vil få ekspertbistand og må i øvrigt bede om al den hjælp, den har brug for, understreger justitsministeren.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde