Pape om statsministerkandidatur: Der kan ske vanvittige ting
Søren Pape Poulsen, Mai Mercado og Marcus Knuth under Konservatives pressemøde i forbindelse med deres sommergruppemøde i Hillerød, torsdag den 20. august 2020. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Fem pejlemærker skal være med til at samle blå blok, hvis retning ikke har været klar nok, siger formanden.
Retningen i blå blok har ikke været klar. Sådan lyder den klare melding fra De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, på et pressemøde i Hillerød torsdag.
- I opposition skærper de fleste profilen, men individuel fremgang nytter ikke noget alene.
- Vi er også nødt til at sikre, at der er flere, der stemmer borgerligt, hvis vi skal have nøglerne tilbage til regeringskontoret, siger han i forbindelse med partiets sommergruppemøde.
Derfor fremlægger formanden fem borgerlige pejlemærker, som skal samle blå blok.
De går blandt andet ud på at bekæmpe de problemer, som indvandringen ifølge Pape har medført, og en grøn omstilling, som ikke "ødelægger vækst, job og konkurrenceevne".
Til spørgsmålet om han, uanset hvad der sker, vil pege på Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, som statsministerkandidat, svarer han:
- Der kan ske alle mulige vanvittige ting. Det kan være, han får en tagsten i hovedet i morgen.
- Lige nu går jeg mere op i, at De Konservative skal være større og stærkere.
Samtidig afviser han, at han selv går efter at blive det borgerlige Danmarks statsministerkandidat ved næste valg.
- Nej, det siger jeg ikke, som det ser ud i øjeblikket, for i denne valgperiode er mandaterne givet. Venstre er et langt større parti end os andre.
Og det er det største parti, som stiller med en statsministerkandidat, fastslår Pape.
Venstre har i øjeblikket 42 mandater, mens De Konservative har 13.
Danmark har ikke haft en konservativ statsminister, siden Poul Schlüter sad på posten fra 1982 til 1993.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned