Parlamentarikere slås for opmærksomhed: To ud af tre kan ikke nævne én

De har været i Bruxelles i årevis. Alligevel kniber det for vælgerne at sætte navn på de danske medlemmer af EU-Parlamentet.

I en ny måling fra Voxmeter er det tæt på to ud af tre af de 1000 adspurgte danskere, der ikke kan nævne én eneste af de 14 danske medlemmer.

Det kommer ikke bag på Derek Beach, professor ved Aarhus Universitet.

- Det er lidt en floskel, men man plejer at sige, at i Bruxelles kan ingen høre dig skrige, og det skyldes mange forskellige grunde.

- Uanset hvor gode politikerne er - og vi har gode med fremtrædende poster - bliver det ikke dækket af medierne, siger han.

De 1000 danskere har mundtligt uden hjælp skullet nævne de danske EP-medlemmer, som de kan.

62,6 procent har ikke kunnet nævne nogen.

Målingen er lavet i perioden fra 21. til 29. maj.

Det er stort set samme andel som i en tilsvarende måling fra Voxmeter ved det seneste valg i 2019. Her gjaldt det 64 procent - dog blandt 1766 personer.

Selv efter mange år i Bruxelles kan det være svært at blive husket.

Eksempelvis kunne lidt færre end 1 ud af 15 i målingen nævne Margrete Auken fra SF, til trods for at hun har været der i 20 år.

Flest nævnte Venstres Morten Løkkegaard, der var den største stemmesluger ved valget i 2019 med cirka 207.000 stemmer. Det kunne knap hver femte.

Blandt de medlemmer, der prøver at få fem år mere, kunne færrest nævne de to socialdemokrater Niels Fuglsang og Marianne Vind.

Det kunne henholdsvis 0,5 og 0,7 procent af de 1000 adspurgte.

Også Marianne Vind peger på fraværet af medieinteresse som en grund til det manglende kendskab.

Hun fortæller, at de spørgsmål, hun har fået fra journalisterne i sine nu fem år i Bruxelles, særligt har været om svindel, og om at hun er ukendt.

- Det er de to hovedspørgsmål, jeg har fået, og jeg har lavet sindssygt meget interessant lovgivning. Men det er umuligt at komme igennem.

Marianne Vind nævner blandt andet en vejpakke, som har sikret lige vilkår for vognmænd og lastbilchefer, samt et platformsdirektiv, der sikrer bedre vilkår for personer, som arbejder for platforme som Wolt.

Ifølge Derek Beach fra Aarhus Universitet er det vigtigt arbejde, der laves i EU - men af flere grunde har det ikke gennemslagskraft i medierne.

- Det er ikke brugernært, og der er meget konsensus om midten, hvilket gør, at der mangler en konflikt, nævner han.

Det kan også være meget teknisk, hvilket kan gøre det svært for journalister at dække det på en interessant måde, siger professoren.

Valgdagen nærmer sig med hastige skridt, og rundt omkring i landet kæmper de mere 150 danske kandidater for at sikre sig vælgernes kryds.

Socialdemokraten Marianne Vind prøver blandt andet at komme i snak med danskerne ved supermarkeder. Hun tror på et genvalg.

- Jeg har mange frivillige, som er i gang med at køre kampagne, og jeg møder mange på gaden, som godt ved, hvem jeg er.

- Så det er kommet ud på en eller anden måde, siger hun.

Danskerne skal til valget 9. juni vælge 15 EP-medlemmer. Det er én mere end nu, da Parlamentet udvides fra 705 til 720 medlemmer.

/ritzau/

Ballade i S: Politisk ordfører skyder mod forslag, der vil ramme 400.000 boligejere