Partier bruger dobbeltmandater for at høste stemmer

Et kendt ansigt fra Folketinget opstillet i netop din kommune eller region.

Det syn vil møde mange vælgere op til kommunal- og regionsrådsvalget 18. november.

I Region Syddanmark vil der hænge valgplakater med Dansk Folkepartis Peter Kofod, Danmarksdemokraternes Mads Fuglede vil være at finde i lygtepælene i Ringkøbing-Skjern Kommune, mens Venstres Jan E. Jørgensen højt til vejrs vil skue ud over trafikken på Frederiksberg.

- Helt banalt giver det her med at være kendt fra for eksempel Folketinget en mulighed for, at man har en base, allerede inden man stiller op til et andet valg.

- Det er umiddelbart en fordel at være kendt på den måde, siger valgforsker Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

Fænomenet kaldes dobbeltmandater.

Det bruges især i de blå partier, hvor mindst en snes folketingspolitikere vil være at finde på stemmesedler til kommunal- og regionsrådsvalget om et halvt år.

Dansk Folkeparti har gennem årene haft mange folketingsmedlemmer, som ligeledes er blevet opstillet lokalt eller regionalt. Det bliver også tilfældet i november.

Mikkel Bjørn er spidskandidat til Københavns Borgerrepræsentation, Peter Kofod stiller op til regionsrådet i Region Syddanmark, og DF-partistifter Pia Kjærsgaard opstiller til den nye Region Østdanmark.

- Det er i tiden, og det er i de strukturer, vi har. Vælgerne går meget efter kendiseffekter. Det vil komme til at tegne sig også i næste kommunalvalg, siger Kasper Møller Hansen.

Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten tillader ikke sine politikere at være medlem af Folketinget og samtidig et byråd eller regionsråd.

Flemming Juul Christiansen, der er lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC, ser ideologiske forskelle som årsag.

- I den borgerlig-liberale ideologi er det primært et spørgsmål mellem kandidaten og vælgerne. Vælgerne må vurdere, om de er bedst tjent med en kandidat, der måske ikke har tid til begge dele, men som måske så har andre kvaliteter.

- I den socialistiske ideologi har man mere fokus på, at partiet er en kollektiv enhed, hvor kandidater og medlemmer udøver en funktion på vegne af partiet. Det handler ikke så meget om at promovere personer for at få stemmer, men mere om at alle løfter i flok, siger han.

Socialdemokratiets hovedbestyrelse med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen forsøgte sidste år ellers at få indført, at partiets folketingsmedlemmer også skulle kunne få plads i et regionsråd eller byråd.

Hovedbestyrelsen fik dog nej fra baglandet ved partiets kongres.

Forslaget kom, efter at Socialdemokratiet gik meget tilbage ved kommunalvalget i 2021, så partiet blandt andet ikke længere er det største parti i København.

- Med den tilbagegang, Socialdemokratiet havde, bliver der virkelig talt vælgere for at sikre, at de kan bevare de store byer. Både borgmestrene selv og Socialdemokratiet er opmærksomme på ikke at miste for mange borgmesterposter, siger Kasper Møller Hansen.

Han peger samtidig på, at mens Socialdemokratiet måske mister potentielle stemmer på den korte bane, er et nej til folketingspolitikeres dobbeltmandater ikke kun negativt for partiet.

- Hvis man samler mandater på færre personer, mister man noget på rekrutteringsbasen. Man mister muligheden for hele tiden at føde nye dygtige politikere og træne dem lokalt, inden de måske skal på Christiansborg, siger Kasper Møller Hansen.

Både han og Flemming Juul Christiansen ser forskelle på Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Også fordi Socialdemokratiet som landets største parti har et større rekrutteringsgrundlag.

- Dansk Folkeparti har helt sikkert haft flest (dobbeltmandater, red.), i hvert fald i de senere år. Jeg tror, det hænger sammen med, at de ikke har haft den stærkeste partiorganisation alle steder, så de har haft brug for de folk, de havde.

- Det har ramt Dansk Folkeparti på arbejdskapaciteten. Men jeg tænker, at de har spekuleret i at få folk, der er kendte, til at trække stemmer, siger Flemming Juul Christiansen.

/ritzau/