Partier brugte 18 millioner på kommunalvalg
Partierne skal til lommerne, hvis de vil vinde kommunalvalget 19. november. I 2009 brugte partierne i alt 18.628.292 kroner på politisk arbejde i de ti største kommuner.
Det skriver avisen Kommunen efter aktindsigt.
Ved kommunalvalget i 2009 toppede Københavns Kommune med 6,3 millioner kroner, hvoraf Socialdemokraterne brugte mest. Odense kom på andenpladsen med 3,7 millioner kroner, og De Konservative førte an med 2,2 millioner kroner for at få genvalgt afdøde Jan Boye som borgmester.
Liste C førte også an på Frederiksberg, hvor der blev brugt knap to millioner kroner af alle partier. Mange selskaber, foreninger og privatpersoner støtter partierne ved kommunalvalget.
Det forklarer Helle Nielsen, som formand for LO Fyn og byrådsmedlem for Socialdemokraterne i Odense.
- Vi støtter gerne de partier, som er i stand til at sætte sig i lønmodtagernes sted og arbejder til glæde og gavn for dem. Også holdt op imod, at vi kan se, hvordan andre partier har rigtig mange midler til at føre valgkamp for, siger hun.
De Konservatives formand i Odense, John Wozny, afviser, at partierne kan købe sig til en sejr.
- Selvfølgelig betyder det noget at have en del penge, men man kan ikke købe sig til en valgsejr. Det er helt sikkert. Det er politikken, der er afgørende, når det gælder, siger han.
Pengene bliver især brugt på annoncer og plakater, oplyser flere kilder til Kommunen. I 2009 blev der ved kommunalvalget givet 1,03 millioner kroner anonymt i de ti største kommuner.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker