Partier forbereder valgnat: Det er en blanding af poker, skak og ludo
Der venter mange lokalpolitikere en lang nat, efter at valgstederne tirsdag aften er lukket. De nyvalgte politikere skal nemlig konstituere sig, og her kan alt ske i kampen om borgmester- og udvalgsposter. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau ScanpixMartin Sylvest/Ritzau Scanpix
Kandidaterne er velforberedte til konstitueringsforhandlinger på valgnatten. Men alt kan ske.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Det er ikke kun antallet af stemmer, der afgør resultatet af kommunal- og regionalvalget tirsdag.
For det handler i høj grad også om taktik og alliancer på tværs af partier, når stemmerne skal veksles til borgmesterposter og pladser i indflydelsesrige udvalg.
Det fortæller Pia Allerslev, som var borgmester i København for Venstre ad to omgange i perioden 2009-2017, nu politisk kommentator i TV 2 Lorry-programmet "Valgkamp med Allerslev og Redington".
- Det er en blanding af poker, skak og ludo. Alle teknikker skal i brug den aften, siger hun.
Partierne forsøger at forberede de lokale kandidater op til valgnatten. Hos Dansk Folkeparti har kandidaterne været på kursus, hvor et af temaerne netop er, hvordan man kommer bedst igennem konstitueringen.
Annonce
Ifølge partisekretær i Dansk Folkeparti Steen Thomsen er et af de vigtigste råd, at kandidaterne skal blive hængende på rådhuset hele natten.
- Der kan pludselig opstå nye muligheder, selv om man egentlig troede, at man var færdig. Hvis man så ikke er til stede på rådhuset eller kan rykke hurtigt, så risikerer man at tabe det hele på gulvet.
- Der kan opstå det, vi kalder en joker. Det kan være kemi mellem andre partier eller lignende, der lige pludselig gør, at der kan opstå en mulighed. Så skal vi være klar til at gribe den, siger Steen Thomsen.
DF-kandidaterne har en livline i form af partiledelsen på Christiansborg, som sidder klar med gode råd undervejs.
Det samme har de i SF, som efter valget i 2017 ligesom DF endte med en enkelt borgmesterpost.
- Vores 880 kandidater har jo knoklet igennem i en lang periode for at få et så godt resultat ud af valgkampen som muligt. For at det resultat bliver omsat til politik, er det vigtigt, at de lykkes med nogle gode forhandlinger på konstitueringsnatten, siger kampagneleder i SF Nils Brøgger.
- Derfor hjælper vi dem med at sætte sig ind i regnemetoder, og hvordan man kan have dialog med de andre partier, tilføjer han.
Ifølge Nils Brøgger er det ikke kun borgmesterposterne, der er i fokus i forberedelsen af kandidaterne.
For der er i høj grad indflydelse at hente i de mange udvalgsposter, der også skal fordeles, og som indgår som brikker i konstitueringen.
- En borgmesterpost er selvfølgelig det ultimative, men dem er der jo selvfølgelig ikke så mange af. Udvalgsposter er vigtige at have i forhold til at få vores politik igennem, siger Nils Brøgger.
Annonce
Ifølge Pia Allerslevs erfaringer fra valgnatten er det dog svært at forberede sig fuldstændigt.
- Man skal mindst have en plan B, C, D og E. For pludselig er der nogle, der har fundet sammen, som man ikke kunne forudse, siger hun.
Der er nu fuld gang i konstitueringsforhandlingerne i landets kommunalbestyrelser, hvor nyvalgte kandidater forsøger at få borgmester- og udvalgsposter. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau ScanpixHenning Bagger/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Gunhild er dybt berørt: - Det er en virkelig trist dag
Et hak i Lollands DNA: - Det er en sort dag for dansk roedyrkning
Nordzucker: Derfor lukker fabrikken
- Et godt tidspunkt
Støjberg i kerneland
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole