* Skal Grønland være selvstændige fra Danmark, kræver det en aktivering af paragraf 21 i Lov om Grønlands Selvstyre. Loven viser vejen til selvstændighed for Grønland, og første skridt er, at det grønlandske folk træffer en beslutning om selvstændighed.
* Størstedelen af Grønlands partier ønsker selvstændighed. Men de er uenige om, hvor hurtigt det skal ske.
* Regeringspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) slår i sit valgprogram fast, at "vi skal arbejde for at løsrive os fra Danmarks Riges Grundlov". Men regeringschef Múte B. Egede har også slået fast, at det skal ske "omhyggeligt og grundigt". IA vil afvente en nedsat paragraf 21-kommissions konklusioner, som ventes i 2026.
* Grønlands andet regeringsparti, Siumut, har også som målsætning, at Grønland bliver en selvstændig stat. Først lød det i valgkampen, at Siumut vil aktivere paragraf 21 sideløbende med kommissionens arbejde, men senest har formand Erik Jensen sagt, at partiet også vil afvente kommissionens konklusioner.
* Naleraq går ind for en hurtig grønlandsk selvstændighed med aktivering af paragraf 21 straks.
* Demokraterne (Demokraatit) kalder i sit valgprogram selvstændighed for "det endelige mål". Partiet vil indgå forhandlinger med Danmark om "en køreplan for selvstændighed".
* Som det eneste parti taler Atassut for at blive i rigsfællesskabet. Partiet mener, at rigsfællesskabet beskytter Grønland mod "stormagternes indflydelse og potentielle overtagelse", som det fremgår af valgprogrammet. Men partiet vil gerne have en opdatering af selvstyreloven.
* Partiet Qulleq går ligesom Naleraq ind for selvstændighed og dermed aktivering af paragraf 21 så hurtigt som muligt.
Kilder: ia.gl, siumut.gl, naleraq.gl, demokraatit.gl, atassut.gl., Ritzau, Politiken, Sermitsiaq.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned