Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, der på Christiansborg går under betegnelsen PC, var af mange forudset til at blive minister.
Det blev dog ikke denne gang. I stedet fortsætter han efter dagens enorme ministerrokade som politisk ordfører for sit parti.
Men han er ikke skuffet over, at der ikke var en ministerpost til ham i denne omgang.
- Det havde jeg heller ikke forventet. Da jeg i påsken sidste år blev politisk ordfører, stod det klart i de samtaler, jeg havde med statsministeren, at jeg skal være politisk ordfører frem til valget, siger han.
Spørgsmål: Men vil du ikke hellere være minister?
- Nej, så skulle jeg jo ikke have indvilget i at påtage mig den post, jeg har i dag.
Spørgsmål: Medmindre du havde tænkt posten som politisk ordfører som et springbræt - uden at jeg skal tillægge dig motiver?
- Ha ha, nej, og de (motiver, red.) var der så heller ikke. At være politisk ordfører og dermed tegne Venstres folketingsgruppes samlede politik er en kæmpe udfordring, som jeg er glad for.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker