Statsministeren er fortsat under mistanke for at have forsøgt at presse statsrevisorerne består.
Formanden for statsrevisorerne, SF'eren Peder Larsen, overværede torsdag det usædvanligt lange åbne samråd med Lars Løkke Rasmussen.
Men statsministerens afvisning af pres på Venstre og De Konservatives statsrevisorer i sagen om overbetaling af privathospitalerne har ikke overbevist ham.
- Nogen har forsøgt at påvirke dem. Det er påfaldende, at et ministerium, der ikke har det her som resortområde, beskæftiger sig så indgående med denne sag. Men jeg kan selvfølgelig ikke dokumentere, at Statsministeriet har forsøgt påvirkning, siger Peder Larsen efter Samrådet.
Mistanken om urent trav er opstået, fordi Statsministeriet allerede dagen, før statsrevisorerne den 17. juni sidste år gav Løkke Rasmussen en næse, vidste, at Venstres og De Konservatives statsrevisorer ville stemme imod næsen. I sig selv ganske usædvanligt.
Arbejdsfordelingen mellem Rigsrevisionen og statsrevisorerne er, at Rigsrevisionen udarbejder faktuelle rapporter, og statsrevisorerne konkluderer på baggrund af dem, om der er grund til kritik. Statsrevisorerne udtaler sig normalt i enighed, og der var senest disens i 1991.
Peder Larsen kalder hele sagen usædvanlig.
- Jeg er i en vis forstand lettet, for jeg føler, at jeg har fået bekræftet den formodning, jeg har haft hele tiden, at det her var en ganske usædvanlig og enestående sag. Og at der var påvirkning et eller andet sted fra i de politiske omgivelser, siger han.
Peder Larsen har fortsat tillid til Svend Erik Hovmand (V) og Helge Adam Møller (K) som statsrevisorer.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde