Men trods den store investering bliver der ikke tale om nogen forbedring, siger Henrik Larsen, der er talsmand for pendlerne mellem Lolland-Falster og København.
- Vi er meget kede af, at man vælger dobbeltdækkertogene for at løse problemerne. Vi opholder os i hvert fald en tre-fire timer i toget hver dag, og det er dobbeltdækkertogene ikke egnede til, siger han.
Pendlerne kører i forvejen med dobbeltdækkertogene på strækningen, og planen er, at der købes 10 ekstra vognsæt for at løse pladsproblemer. Men fokus bør i stedet være rettet på komforten, siger Henrik Larsen.
- Den offentlige transport skal konkurrere på kvalitetstid, når man sidder så længe i toget, som vi gør. Vi skal have mulighed for at arbejde, læse og slappe af. Det kræver, at der er plads til det, og at man sidder komfortabelt, siger pendlertalsmanden.
- Dobbeltdækkertogene har nogle meget stive og hårde sæder. Der er meget lidt plads, man sidder mast op af sidemanden, og der er meget lidt bordplads, siger han.
Han ærgrer sig over, at løsningen på IC4-problemerne ikke er en del af trafikaftalen.
- Vi er i mange år blevet lovet at få IC3-tog til Sydbanen og Nordvestbanen, når de blev frigjort, når IC4-togene blev indfaset, siger Henrik Larsen.
Der køres i forvejen nogle afgange med IC3 på strækningen, men Henrik Larsen frygter, at der bliver færre, når der kommer flere dobbeltdækkertog.
- Bliver der endnu færre afgange med IC3, er det et alvorligt tilbageskridt, og så tror jeg, at færre vil bruge offentlig transport på det lange stræk, siger han.
Han har dog en positiv ting at sige om dobbeltdækkertogene.
- Jeg har hørt fra pendlerne i Roskilde, at der er bedre mulighed for at holde sig fast, når man står op, end der er i IC3, siger Henrik Larsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned