Pensionister får boligydelse betalt tilbage i februar
De pensionister, der i januar vil få udbetalt en forkert boligydelse, får senest til februar pengene tilbage.
325.000 modtagere af boligydelse vil i januar modtage en forkert ydelse. Men senest i februar vil ydelsen blive reguleret, forsikrer Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.
Udbetaling Danmark er begyndt at administrere efter finanslovens lovforslag om en ny boligydelse, før den er blevet vedtaget i Folketinget.
Tirsdag trak blå blok så boligydelsespakken tilbage, og dermed står 325.000 personer til at få en forkert ydelse udbetalt i januar.
- Det er desværre ikke praktisk muligt at trække kørslerne tilbage på nuværende tidspunkt, skriver Beskæftigelsesministeriet med henvisning til Udbetaling Danmarks systemer.
- Det betyder, at en gruppe pensionister i januar vil få udbetalt en forkert boligydelse og modtage en forkert meddelelse herom. Beløbet vil blive reguleret, så alle får den boligydelse, de er berettiget til efter lovgivningen. Reguleringen vil ske senest i februar 2016.
Lovforslaget om den nye boligydelse skulle være trådt i kraft 1. januar 2016.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet er det helt normalt, at man må administrere efter et lovforslag, der ikke er endeligt vedtaget.
- Det er sædvanlig praksis, når der indgås politiske aftaler med hurtig ikrafttrædelse, lyder det.
Alle de berørte pensionister vil få et særskilt brev fra Udbetaling Danmark, hvor de informeres om baggrunden for den forkerte udbetaling, og om at beløbet reguleres.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde