Sjusk og et stort pres på lægerne fra deres patienter. Det forudser lægernes faglige organisationer som følge af forliget om tilbagetrækningsreformen, som regeringen, De Radikale og Dansk Folkeparti, indgik fredag.
Som et plaster på forringelsen af efterlønsordningen skabes en særlig seniorførtidspension for nedslidte, som når folkepensionsalderen inden for fem år.
Ordningen lægger op til hurtigere sagsbehandling og ret til en afgørelse inden for seks måneder. Der skal i modsætning til normal førtidspension ikke laves arbejdsprøvning af ansøgeren.
Lægernes vurdering af patienten bliver dermed meget central for kommunens endelige afgørelse.
- En kattelem for de svageste er positivt. Men vi vil ikke ind i en dommerrolle i forhold til patienten fremtid, som vil lægge gift for forholdet mellem patient og læge, siger Jette Dam-Hansen, formand for attestudvalget i Lægeforeningen.
Claus Malta Nielsen, er formand for kommunallægerne, som hjælper kommunerne med revalidering.
- Med så kort sagsbehandling risikerer man sjusk, fordi der ikke er tid til en ordentlig vurdering, siger han og fortsætter:
- Desuden er det aldersdiskriminerende, at man pludselig ser anderledes på en bestemt aldersgruppe, som hastes hurtigere igennem uden forsøg på at rehabilitere dem.
Han peger på, at uden arbejdsprøvning af patienterne, får lægens diagnose meget stor vægt, mens borgerens reelle funktionsniveau bliver mindre vigtigt.
- Det er et alvorligt tilbageskridt. En diagnose siger ikke meget om, hvad en patient kan og giver sig ofte meget forskellige udslag fra patient til patient. En ortopædkirurg ved jo ikke meget om arbejdsvurdering og forholdene ude på arbejdspladserne, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker