Pensionskasser investerer millioner i fødevarer i ulande
Staten og pensionskasser indgår millionaftale om fødevareinvesteringer i udviklingslande.
Ny dansk landbrugsinvesteringsfond skal sikre flere og bedre fødevarer i udviklingslandene.
Regeringen og Investeringsfonden for udviklingslande (IFU) skyder i samarbejde med pensionsselskaberne - PensionDanmark og PKA - 700 millioner kroner i Danish Agribusiness Fund (DAF).
Pengene forventes at kunne skabe investeringer for omkring seks milliarder kroner i forbedret produktion, distribution og salg af fødevarer i udviklingslandene.
Fonden vil investere i projekter fra jord til bord, hvor der indgår danske kommercielle interesser.
- Danske landbrugs- og fødevarevirksomheder er blandt de mest effektive i verden. De kan derfor være med til at løfte produktionen af hårdt tiltrængte fødevarer i udviklingslandene, siger udenrigsminister Kristian Jensen.
Men der er behov for risikovillig kapital, hvis potentialet skal realiseres.
- Og det er lige præcis det, den nye fond skal bidrage med. Dermed flugter initiativet med de globale FN-mål om at øge de private investeringer i landbrug- og fødevaresektoren i udviklingslandene, siger udenrigsministeren.
De 700 millioner kroner består blandt andet af 88 millioner kroner fra udviklingsbistanden, 212 millioner kroner fra IFU samt 200 millioner kroner fra henholdsvis PensionDanmark og PKA.
Danish Agribusiness Fund vil investere aktiekapital i projekter i Asien, Afrika, Latinamerika og dele af Europa.
- Ligesom Klimainvesteringsfonden er Danish Agribusiness Fund et godt eksempel på, hvordan offentlig og privat kapital kan arbejde sammen om at løse globale samfundsudfordringer.
- De illustrerer, at den bedste bistand er business, siger administrerende direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark.
Danish Agribusiness Fund skal forvaltes af IFU, der har erfaring fra 1200 investeringer i mere end 100 udviklings- og vækstlande i Afrika, Asien, Latinamerika og dele af Europa.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde