- Man bryder med et ret grundlæggende princip i skattesystemet, og det er ikke fornuftigt, siger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank.
Beskatningen giver en indtægt til staten her og nu - men ved reelt at bruge fremtidige indtægter.
- Indtil nu har systemet været bygget op, så pensionsmidler bliver beskattet ved udbetaling. Dermed er statens indtægter og udgifter fulgtes ad, da skatteindtægterne er gået ind på "kontoen" i de år, hvor folk har trukket sig ud af arbejdsmarkedet, siger Steen Bocian.
Dette princip bryder man nu med, og det giver ifølge Steen Bocian en risiko for, at man bygger fremtidige byrder op for børn og børnebørn.
Han finder det endnu mere problematisk, at der nu bliver et væsentligt mindre incitament til at spare op til egen pension.
Der bliver øget modregning i forhold til folkepension, og topskattegrænsen hæves ikke for folkepensionister. Dermed bliver det både vanskeligt at overskue og mindre fordelagtigt at spare op til egen pension, lyder vurderingen.
Steen Bocian har også svært ved at se fornuften i at aftrappe børneydelser for de velstillede. Det giver ikke store indtægter, men øger marginalbeskatningen for denne gruppe.
- Man kunne kalde det en millionærskat for børnefamilier, siger Steen Bocian. Det er ikke hensigtsmæssigt, fordi netop børnefamilier i forvejen har stor tilskyndelse til at holde mere fri i forhold til at arbejde ekstra, mener han.
Hos Danica Pension konstaterer man, at kapitalpension med ændringerne bliver mere attraktiv for den enkelte. Men også her er man bekymret for fremrykningen af beskatning.
- På sigt betyder det, at vi kommer til at mangle de samme skatteindtægter, når der er allerstørst behov for dem. Det kan ende med, at næste generation kommer til at betale regningen, siger Jens Christian Nielsen, cheføkonom i Danica Pension.
Han mener, at der er brug for ro om pensionsreglerne, så danskerne kan have tillid til reglerne på området.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker