Hovedpersonen i dramaet om en lækage fra regeringens centrale og dybt fortrolige koordinationsudvalg, kulturminister Per Stig Møller (K), tager nu til genmæle.
Det sker efter, at specielt formiddagsaviserne fredag kan berette om, at der skulle eksistere et decideret "had" mellem Per Stig Møller og den konservative partiformand, Lene Espersen.
Men det afviser Per Stig Møller.
- På baggrund af B.T. og Ekstra Bladets yhyrlige påstande om, at der skulle være "had" mellem Lene Espersen og mig, vil jeg klart fastslå, at der er et fortrinligt samarbejde mellem os, skriver han i en mail til Ritzau, uden dog at ville lade sig interviewe om sagen.
Ifølge Ekstra Bladet tilgiver Per Stig Møller aldrig Lene Espersen, at hun ved den seneste regeringsrokade flyttede ham fra Udenrigsministeriet til Kulturministeriet og satte sig selv på udenrigsministerposten.
"Hadet er så udtalt, at Per Stig indimellem bare må lufte sin vrede," som avisen skriver.
Men Per Stig Møller roser i mailen til Ritzau Lene Espersen:
- Jeg gik ind for hende både som politisk ordfører og som partiformand. Lene Espersen har sat virkelig god gang i strategiarbejdet i den konservative folketingsgruppe og er en stærk politisk dynamo i gruppen. At hun ved rokaden valgte at sætte holdet op på en ny måde er hendes ret, som jeg respekterer, forklarer han og tilføjer:
- Og jeg er i øvrigt glad for jobbet som kulturminister.
Berlingske Tidende kunne torsdag citere et anonymt medlem af regeringens seks minister store koordinationsudvalg for, at Per Stig Møller på et møde i udvalget den 24. marts advarede kraftigt mod Lene Espersens famøse afbud til et Arctic 5-møde i Canada.
Flere har gættet på, at det er Per Stig Møller selv, der har fortalt Berlingske Tidende om sin advarsel på koordinationsudvalgsmødet, men han skrev torsdag til Ritzau, at "af princip udtaler jeg mig aldrig om, hvad der måtte være blevet drøftet på regeringsmøder".
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde