Per Stig: Søren Pape er et sats
De Konservatives tidligere formand Per Stig Møller lægger ikke skjul på, at De Konservative tager en chance ved at vælge Viborgs 42-årige borgmester, Søren Pape Poulsen, til ny leder af partiet.
- Det er et sats fra Lars Barfoeds side. Det kan ikke være andet, når man tager et uprøvet ansigt ind som politisk leder, siger Per Stig Møller.
Dermed erklærer Per Stig Møller sig som den hidtil eneste i folketingsgruppen enig i det, som mange iagttagere har påpeget, efter Lars Barfoed onsdag aften overraskende meddelte, at han trækker sig som formand for partiet.
Det er meget usædvanligt, at et parti vælger en formand, som ikke sidder i Folketinget og dermed ikke har indgående kendskab til de uskrevne regler på Christiansborg og ikke har mulighed for at tale fra Folketingets talerstol.
Per Stig Møller tilføjer dog, at han er overbevist om, at Søren Pape Poulsen vil lykkes som konservativ leder i kraft af blandt andet sin karisma.
På spørgsmålet om, hvorvidt det er et sats, siger Brian Mikkelsen:
- Ja, det vil der altid være. Men vi har valgt at sige, at det er det bedste for De Konservative at hente ind udefra, der kan skabe resultater og er samarbejdsvillig.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker