Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) takkede ja til at deltage i det
arktiske topmøde i Canada 29. marts.
Det fremgår af akter, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.
Lene Espersen meldte som ny udenrigsminister afbud til mødet - til fordel for
ferie med familien på Mallorca. Noget som DF-toppen og en stribe tidligere
udenrigsministre skarpt har kritiseret.
I et personligt brev til den canadiske udenrigsminister dateret 5. februar
takker Per Stig ja til at deltage i mødet 29. marts. Per Stig understreger
tilmed i brevet, at han ser 'meget frem til mødet', hvor der skal diskuteres
emner 'af vital betydning for de arktiske kyststater'.
Ekstra Bladet har også fået aktindsigt i et referat af en telefonsamtale, Lene
Espersen har med sin canadiske udenrigsminister-kollega Lawrence Cannon. Her anfører Lene Espersen tre grunde til sit afbud: Ministerskiftet, tidligere
indgåede forpligtelser og travlhed som partileder.
Hun nævner ikke ferie med familien som grund, skriver Ekstra Bladet.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub