Med udsigt til at Villy Søvndal kan blive Danmarks næste udenrigsminister i en S-SF regering, retter den konservative kulturminister Per Stig Møller et voldsomt angreb på ham.
Det sker i et interview i B.T., hvor Per Stig Møller, der selv beklædte posten som, udenrigsminister i otte år, kalder Søvndal for "farlig og uforudsigelig".
- Udenrigspolitik kræver fasthed og konsekvens. De parter, vi arbejder med, skal vide, hvor de har Danmark. Ellers bliver vi ikke taget alvorligt, siger Per Stig Møller.
Han begrunder sit hårde ordvalg med, at Villy Søvndal under Muhammed-krisen for fire år siden talte med to tunger. Det kan til nød gå herhjemme, men straffes hårdt i international sikkerhedspolitik.
- Under Muhammed-krisen sagde han én ting til de arabiske medier og noget andet til os andre. Det gjorde det vanskeligt for os at dæmpe uroen. Det er hans uforudsigelig, der gør ham farlig, siger Per Stig Møller til avisen.
Villy Søvndal kalder kritikken tynd, og siger, at han er glad for, at han i modsætning til Per Stig Møller, ikke var med til at indlede en ulovlig krig i Irak, og at han ikke har fantasi til at forestille sig, at en kommende regering vil gøre det samme.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker