De danskere som Politiets Efterretningstjeneste (PET) havde i kikkerten under den kolde krig kan - tilsyneladende - alligevel ikke få aktindsigt i deres sagsmapper.
Selv om justitsminister Brian Mikkelsen (K) har oplyst til Folketinget, at PET "som udgangspunkt" er indstillet på at give aktindsigt til de personer, som blev nævnt i PET-Kommissionens rapport, så er det endnu ikke sket. Ifølge PET har ikke en eneste fået lov til at se de oplysninger, som efterretningstjenesten har liggende.
Dags dato har 39 anmodet om såkaldt egenacces. Heraf er 28 sager afgjorte - og alle har fået afslag.
Enhedslistens gruppeformand og mangeårige medlem af VS, Per Clausen, er en af de resterende 11, som efter et halvt år stadig venter på svar. Blandt de andre, som stadig venter, er den tidligere EU-parlamentariker Jens Peter Bonde, som står nævnt 46 gange i PET-rapporten.
Ifølge PET blev 694 medlemmer af VS registreret, selv om PET-Kommissionen konstaterer, at "det generelt ikke lykkedes for PET at finde beviser for, at VS eller enkeltmedlemmer var involveret i illegale aktiviteter". Blandt andet registrerede PET fra 1981 til 1986 i al hemmelighed folk, der stillede op for VS til byrådet i Aalborg og til amtsrådet i Nordjylland. Per Clausen var dengang en af kandidaterne. Han kræver nu en forklaring fra justitsministeren.
- Spørgsmålet er, om justitsministeren også mener, at der skal gives aktindsigt i konkrete tilfælde. Hans løfte er jo ikke meget værd, når der tilsyneladende aldrig er nogen, som får aktindsigt.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker