PET søger student til at vurdere mistanke om terrorfinansiering
Det kræver flair for tal at blive studentermedhjælper i den PET-afdeling, som bekæmper terrorfinansiering.
Politiets Efterretningstjeneste (PET) får stadig flere underretninger med mistanke om terrorfinansiering.
Derfor søger efterretningstjenesten nu en studentermedhjælper, som får til opgave at behandle og vurdere de mange underretninger.
Det fremgår af et jobopslag på Rigspolitiets hjemmeside.
- Din opgave vil bestå i at behandle og vurdere underretninger med mistanke om terrorfinansiering samt vurdere de næste skridt, der skal foretages, lyder det i jobslaget.
Til gengæld tilbyder PET et "spændende og travlt arbejdsmiljø, hvor der er faglige udfordringer, en inkluderende kultur samt uhøjtideligt og godt humør".
PET leder efter en studentermedhjælper, som er "engageret, positiv og formår at arbejde selvstændigt".
- Dette vil være nødvendigt, da du på daglig basis skal vurdere sager og træffe beslutninger på egen hånd, står der i jobopslaget.
Desuden vil det være en fordel at have gode it-kundskaber, fordi PET bruger "en række forskellige it-værktøjer og har en stor international kontaktflade".
Det er ikke afgørende, hvilken uddannelse studentermedhjælperen har eller er ved at tage. Dog er det et krav, at man har interesse for den "finansielle verden samt flair for tal og store datamængder".
Der er ansøgningsfrist 7. februar, og den ugentlige arbejdstid vil være 15 timer.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned